I dag spiser vi frokost, som var det det mest naturlige i verden. Når vi går på arbejde, er frokosten en pause fra arbejdet, der giver os fysisk og mental energi til resten af dagen, og samtidig giver os mulighed for at være sammen med vores kollegaer på en anden måde. I weekenden mødes vi måske med venner og familie til en hygge frokost, og til højtiderne som jul og påske er frokost ofte omdrejningspunktet for sammenkomster. Men hvad er egentlig historien bag frokost? Det kan du blive klogere på her.
Frokostens udvikling
Ordet “frokost” betyder “tidlig måltid”. Omkring 1500-tallet var det faktisk dagens første måltid, og først i 1900-tallet blev frokosten betegnelsen for det vi kender i dag – nemlig måltidet midt på dagen. I byerne blev det mere og mere normalt, at middagsmaden/aftensmaden var varm mad, mens frokosten var kold fx i form af rugbrød med pålæg. Det skyldes især den forandring, der var i samfundet, hvor der i højere og højere grad var behov for at spise sin frokost på arbejdet i stedet for at tage hjem i pausen for at få varm mad. Frokosten blev en vigtig del af arbejdskulturen, hvor frokosten blev en pause fra arbejdet og en mulighed for kolleger at samles og være sammen om noget andet end arbejde.
I dag er frokosten en stor og vigtig del af det sociale liv på mange arbejdspladser. Derfor er der også flere og flere steder, hvor medarbejderne ikke behøver at tage en kold madpakke med, men derimod kan nyde en lækker frokost med kollegaerne gennem arbejdspladsens frokostordning. En god og hyggelig frokostpause har nemlig vist sig at have en positiv indvirkning på medarbejdernes trivsel, sundhed og effektivitet. I dag er en frokostordning ikke bare en frokostordning. Det er muligt at få tilpasset frokosten til den enkelte virksomhed og dens medarbejdere. Det betyder også, at man nu kan få både sunde frokostordninger, økologiske frokostordninger, vegetariske frokostordninger, veganske frokostordning og bæredygtige frokostordninger.
Tidslinjen for frokostens historie
Historien om frokosten er fascinerende og varierer fra kultur til kultur samt gennem forskellige tidsperioder. Her er en oversigt over nogle af de vigtigste historiske udviklinger i forhold til frokosten.
Antikken: I gamle civilisationer som Romerriget og det gamle Grækenland var frokosten ikke et særligt vigtigt måltid, da folket typisk spiste to hovedmåltider om dagen. Det har været en form for morgenmad kaldet “ientaculum” og aftensmaden kaldet “cena.” Frokosten, hvis den blev spist, bestod ofte af lette snacks eller rester fra morgenmaden.
Middelalderen: I middelalderens Europa var frokosten stadig ikke en central del af kostvanerne. Adelen og de velstående kunne muligvis nyde en lettere frokost, men den almindelige befolkning arbejdede ofte igennem dagen uden at spise frokost. At spise frokost har derfor for nogle i befolkningens dagligdag været helt umulig.
1700- og 1800-tallet: Med industrialiseringens fremkomst og ændringer i arbejdsmønstre blev frokosten mere udbredt på arbejdspladserne. Arbejdere på fabrikker og i miner havde brug for et energigivende måltid midt på dagen for at opretholde deres styrke og energi, hvorfor der blev indført pauser, så arbejderne kunne spise frokost.
1900-tallet: I det 20. århundrede blev frokosten en mere fast del af dagens rutine for mange mennesker, især i vestlige samfund. Skoler og arbejdspladser begyndte at tilbyde kantinemad og catering, hvilket gjorde det lettere for folk at spise en varm frokost. Elever og ansatte i virksomheder kunne tage hjemmefra uden at have smurt en madpakke, da der på nogle skoler og arbejdspladser var indført en frokostordning.
Nutid: I dag varierer frokosten stærkt fra kultur til kultur. Nogle steder er det stadig en let affære, mens det i andre kulturer, som f.eks. i nogle europæiske lande, kan være et solidt måltid. Sundhed og bevidsthed om kost har også ændret, hvordan folk ser på frokosten, og der er en stigende tendens til at vælge sunde og ernæringsmæssige alternativer til frokost. Undersøgelser viser også, hvor vigtgt det er for de ansatte at få en frokostpause, da energiniveauet boostes. Det øger dermed effektiviteten, og ved at etablere en sund frokostordning kan man skabe et bedre og mere energisk arbejdsmiljø, hvor der er tænkt over de råvarer, som bliver tilberedt. Herhjemme i Danmark består en frokostordning af mange ting, som man selv er med til at bestemme. Nogle arbejdspladser foretrækker håndmadder, andre lune retter eller en frokostbuffet.
Redaktør